Jagtudvalg

Bukkejagt

For deltagelse i årets bukkejagt, skal man være medlem af Bredebro jagtforening, man skal inden jagtsæsonen have været på skydebanen, hvor der skal skydes 52 point i en 6 skuds serie, det er fri skydestilling (ikke liggende) Lodtrækning til bukke jagten sker D. 4/5-25 kl. 10 i Klubhuset.

Der er 14 Bukkepladser, pris for deltagelse i bukkejagten er 1800 kr. hvis alle pladser bliver besat. Der må skydes en buk pr. plads og en buk pr. deltager.

Bukkepladser kan købes HER

Hjortejagt

For deltagelse i årets Hjortejagt, skal man være medlem af Bredebro jagtforening, man skal inden jagtsæsonen have været på skydebanen, hvor der skal skydes 52 point i en 6 skuds serie, det er fri skydestilling (ikke liggende) Lodtrækning til Hjorte jagten sker D. 17/8-25 kl. 10 i Klubhuset.

Der er 9 Hjortepladser, pris for deltagelse i Hjortejagten er 1800 kr. hvis alle pladser bliver besat.

Der må i alt skydes 4 store hjorte over 10 ender, Hinder, smaldyr, kalve og stanghjorte er der ingen begrænsninger på. Som jagt udøvende må man kun nedlægge 1 stor hjort, men må stadig gå på jagt efter hind, smaldyr, kalv og stanghjorte.

Til hjortejagt er der pris tillæg stor hjort 1500,00 kr.

Hind, smaldyr, kalv og stanghjort 500,00 kr.

Hjortepladser kan købes HER

Ande og Gåsejagt

Der kan købes andekort fra d. 1/6 25 Pris for Ande og Gåsekort er 650 Kr.

Andekort kan købes HER

Duejagt

Der vil være mulighed for at købe duejagt på enkelte arealer fra d. 1/9 25, Kriterier man skal være 2 mand og det enkelte stykke koster 1500 kr. i alt

Fællesjagter

1 jagt afholdes søndag d. 16/11-25

2 jagt afholdes søndag d. 7/12-25

3 jagt afholdes søndag d. 11/1-26

 

Mødested er ved skole kl. 9,00 Husk tilmelding senest 5 dage inden jagterne afholdes pga. bestilling af mad. Pris pr jagt 200 kr.

Tilmelding til fællesjagter skal ske HER

Reguleringsjagt

Som ung jæger, eller erfaren jæger der kunne tænke sig at være er del af et team der prøver kræfter med regulering af mårhunde, vaskebjørne. Det til høre Ansitsjagt, beidpladsser. Opstilling og pasning af fælder, samt etablering af kunstgrave.

Ung jæger

Som ung jæger har man mulighed for at købe en jagt på råvildt, hvor Tobias eller Morten vil være med som guide, til jagten. Her vil jægeren lære om forsvarlighed, inden skudafgivelse, vælge det rigtige dyr i flokken og lære hvordan man brækker dyret. Pris for deltagelse er 1000 kr. jæger beholder vildtet.

Arbejdsdage

Der vil være 3-4 arbejdsdage om året hvor der hochsitse skal efterses, etablering af stier i skoven, etablering af fodermarker. Dagene hvor det sker bliver lagt op på Facebook ca 14 dage før så der er tid til planlægningen.